Er du grøn og/eller erfaren frivillig? Så kig her…
Læs mere
På tværs af hele EU ser det sløjt ud på den grønne fløj, men hvordan kan man egentligt definere om vi har haft et klimavalg og hvordan ser det så ud i Roskilde, i Danmark og i EU?
For at kunne sige noget om hvorvidt der har været et klimavalg, skal vi gerne komme udover partipolitik – klimamæssigt er det jo sådanset ligegyldigt om det er Alternativet eller Liberal Alliance, som driver omstillingen – hvis bare den bliver drevet fremad. Indlægget her handler heller ikke om, at vi alle sammen skal stemme på det grønneste parti – uenigheder er basis for vores samfund, og diversitet fryder. Jeg synes personligt at et rigtigt klimavalg skal vurderes ud fra om alle partierne rykker sig. Det bliver en sløj omstilling, hvis det kun er halvdelen der er med på den.
Heldigvis har Klimabevægelsen har været ude og indsamle holdninger fra både personer, partier og partigrupper om vigtige klima spørgsmål. På billedet kan du se hvor enige danske partiers kandidater er med klimabevægelsen. Se Klimabevægelsens resultater her og hvordan de er nået frem til tabellen her.
Desværre har jeg ikke fundet noget at sammenligne ovenstående søjlediagram med fra tidligere år. Så det har vi til gode i 2029, når klimabevægelsen selvfølgelig laver samme statistik igen.
Der er ikke meget forskel mellem de danske resultater og dem fra Roskilde. Der er en snært højere stemmetilslutning (knap 6% ift. landsgennemsnittet), men ellers ikke den store forskel. Vil du kigge det efter i sømmene kan du se resultaterne her: Roskilde, Danmark, Europa.
Herunder kan du se fordelingen af Europæiske mandater mellem partigrupperne, deres ændring samt farvekodet efter hvor grønt Klimabevægelsen vurderer partierne historisk har stemt. Se mere om sidstnævnte her.
Der er altså en betydelig tilbagegang i de partigrupper, som historisk har stemt grønt. Dog ser det noget anderledes ud i fordelingen af de danske stemmer;
Det er beskedent hvad der kan rykkes rundt på, når der kun er 15 brikker og 2.4 mio. som skal lege. Alligevel er fordelingen noget anderledes end det europæiske gennemsnit.
Det kan måske virke underligt, at Socialdemokratiet og liberale er farvet så grønne, når deres kandidater ikke er særligt enige med klimabevægelsen. Det skyldes dog en vurdering om, at de historisk set stemmer hhv. 70% og 50% “grønt”. Desuden har de pågældende partier i den foregående valgperiode stemt for til mellem 50-80% af grønne lovforslag.
Udover at der kan ske ændringer i politikernes holdninger og fordelingen af stemmer, kan der måske vigtigst af alt også ske et skift i hvad vi almindelige danskere mener er vigtigt. Her er der især sket et skift fra miljø og klima på en delt tredjeplads i 2014 til en førsteplads i 2024. Tallene taler sådanset for sig sig:
Hvis vi snakker om valget i Danmark er der i nogen grad tale om et grønt valg, og slet ikke et sort.
Så selvom ideen om Danmark som et foregangsland for den grønne omstilling, både er omdiskuteret og stærkt nedslidt, er der måske noget om det – lige når vi taler Europa- Parlamentsvalget 2024.
Et grønt valg i Danmark løser dog ikke omstillingens mange problemer og udviklingen på EU-plan er mere sort end grøn. Alligevel kan vi glæde os over, at vi ikke ser den samme udvikling i Danmark – at vi stadig mener at den grønne omstilling er nødvending og mulig, uden at vores velfærd og levemåde styrter sammen.
