Hvorfor er lokal klimahandling vigtig?

Helle, som er tovholder på fødevare-aktiviteterne i Grønt Omstillingsforbund – Roskilde, skriver om hvorfor det giver så god mening, at vi hjælper folk med at spise grønnere helt lokalt – og ikke bare venter på nationale regler og initiativer.

63 % af danskerne mener, at det er nødvendigt at ændre levevis for at håndtere klimaudfordringen (https://concito.dk/nyheder/danskerne-vil-groenne-omstilling-men-ikke-enhver-pris-0).

Samtidig forbruger vi stadig mere og mere. Hvert år ligger World Overshoot Day i Danmark endnu tidligere end sidste år; i år lå den d. 16/3 mod d. 28/3 året før (i 2018 var datoen d. 1/8).

Så der er tydeligvis en afstand mellem tanke og handling, som påvirker hvor hurtigt omstillingen foregår, lige fra hvilket kryds, man sætter i stemmeboksen, til valget mellem oksebøf og svampebøf på restauranten. Hvordan ville de klimabevidste danskere byde forandringerne velkomne, hvis de blev vedtaget ved lov – også hvis det måske ikke er lige præcis de forandringer, som de selv havde overvejet?

Højst sandsynligt ville der være en del, både af de ikke-omstillingsparate og de omstillingsparate, som ville reagere med modstand, misbilligelse eller modvilje, hvis svinekødet pludselig kostede det dobbelte, eller det ikke længere var muligt at rejse på charterferie til Thailand. Det må vi formode, når vi ser på forholdet mellem faktisk forbrug og reel handling overfor bevidstheden om klimaforandringer. Hvis vi virkelig er enige om at skrue ned for CO2-udslippet nu og ikke vente på mulige teknologiske løsninger, så vil man som individ vel ikke kunne melde sig ud af den omstilling det medfølger?

Men den abstrakte enighed er ikke nok. Selvom der bliver udformet klimapoilitik – om end i et utroligt udstrakt og lidelsespræget tempo – betyder det ikke, at lovgivning bliver til levet vane, bare sådan. For årsagerne til at folk omstiller og ændrer vaner er mange og forskelligartede, og der skal være en gevinst ved at omstille, som er til at tage og føle på, og som skaber værdi i folks liv – hvad enten den er økonomisk, følelsesmæssig, sundhedsmæssig eller andet.

Vi er ligesom alle andre påvirket af det nære sociale miljø, vi bevæger os i, samtidig med at vi påvirker dette miljø igennem vores handlinger. Vores levede erfaring bliver her et vigtigt aspekt i evnen til at ændre vaner og tænke nyt. For det er i sammenspillet mellem indflydelsen fra det omgivende nære miljø i dagligdagen og de personlige erfaringer, hver især har, at der opstår mulighed for forandring. Jo mere man hører om klimaforandringer og deltager i diskussioner om, hvordan vi skal nedsætte vores CO2-forbrug, desto mere normalt og en del af folks bevidsthed vil realiteten af klimaforandringerne være. Den modtagelighed, der dermed opstår for information om løsninger på udfordringen, gør, at folk er mere åbne over for nye forslag og idéer til alternative måder at leve/spise/forbruge/rejse/bo på.

Derfor er lokale forbrugsvendte initiativer som kampagnen Roskilde Spiser Grønt vigtige, fordi de eksponerer folk, som normalt måske ikke spiser meget plantebaseret mad, for alternative, grønnere måder at spise på. Det medfører en større normalisering af plantebaseret mad. Lokale initiativer øger tilgængeligheden af mere klimavenlige fødevarer og retter i det offentlige rum sammen med andre faktorer som f.eks. detailhandlens øgede fokus på tilgængelighed af nye fødevareprodukter, regulering af priserne på forskellige fødevarer igennem afgifter, politiske krav til offentlige kantiner m.v. De små eller store forandringer og den voksende viden i samfundet generelt, som borgerne har adgang til, giver den enkelte borger incitamenter til at foretage modige og oplyste valg, som er baseret på forståelse af de samfundsforhold, der former deres liv, samt på lysten til at være en del af løsningen på klimaproblemet.

Styrkelsen af det personlige valg og ansvar (”empowerment”) er vigtigt at have for øje i denne sammenhæng, da der ikke er mange børn eller voksne, som ynder at ændre deres forbrugsvaner, fordi det bliver bestemt oppefra. Folk skal først erfare og derefter træffe beslutninger ud fra deres værdier, som igen påvirkes af de indviklede relationer de indgår i, og de vilkår, de lever under. Visionen om grøn omstilling og ændrede forbrugsvaner bliver konkretiseret igennem mange forskellige tolkninger af, hvad den grønne omstilling går ud på, ud fra diversiteten af aktørerne og deres forskellige udgangspunkter.

Det betyder, at eksponering for eksempelvis grøn mad og tilgængelighed af grønne fødevarer er afgørende for – i et lidt længere perspektiv – at omstillingen sker organisk, ud fra lysten til den lækre og sunde grønne mad (som er tilgængelig) og forståelsen for sammenhængen mellem det, der forbruges, og tilstanden af vores landbrugsjord, drikkevand, havmiljø og klodens klima.

Derfor er det vigtigt, at klima- og miljøpolitik ikke kun udvikles på nationalt plan OG på kommunalt plan, men også at man som forandringsskabere på tværs anerkender samspillet mellem individers adfærd (som altid er lokalt forankret) og den samfundsmæssige udvikling. Det kræver, at vi interesserer os for borgernes levede erfaringer og ser disse som et nødvendigt redskab til at skabe den forandring, vi arbejder for, ved at tage højde for de udfordringer, vi alle har ved at ændre forbrugsvaner på mikroplan.

I den kontekst er lokale civilsamfundsinitiativer som Roskilde Spiser Grønt vigtige og relevante, fordi kampagnen har fokus på at være tæt på folk i deres hverdag og give dem nye erfaringer og smagsoplevelser, og dermed skubbe på den forandring, vi ved der skal til.