Termonet eller individuelle varmepumper i Vor Frue
Læs mere
Det her er et åbent opsigelsesbrev Ikke fordi jeg er så vigtig for forbundet at alle skal vide at jeg stopper. Og heller ikke fordi jeg har løsningerne på hele verdens, alle Roskildes, eller blot et enkelt miljøproblem…
Jeg har dog, ulig mange andre, været ansat i GO- Roskilde i tre år og deltaget i lidt af hvert – fra høringssvar, kampagner og møder til de tekniske og nørklede arbejdsopgaver. Ikke fordi jeg, som nærmest alle andre i forbundet, har gjort det frivilligt og med motivation til at ændre, skabe og forme en fremtid i Roskilde. Og derfor skal min opsigelse heller ikke handle om mig. Jeg har været her for erfaringen, i mindre grad pengene, i nogen grad for en streg på mit CV.
Hellere skal det handle om forbundet. De mennesker, som af fri vilje, og skabersind forsøger at sætte deres præg uden at deres navn står ved et parti, en valgseddel eller foran paragrafferne – disse mennesker, som har drevet forbundet så langt, som det er kommet, og som deltager, udelukkende fordi de er interesserede.
Det skal dog siges at jeg jo faktisk har været ansat næsten siden starten af forbundet. Jeg mødte op i marts 2022 i byens hus. Til en jobsamtale med en pensionist dengang, såvel som nu, som påstod helst at ville være pensioneret, men som alligevel må have kedet sig, for han var da trods alt med før forbundet var et forbund og sidder stadig som sekretariatsleder i dag.
I alt fald fik jeg ikke jobbet…
Først et par måneder senere blev jeg så ringet op, med beskeden om at jeg kunne blive ansat til at bygge den første hjemmeside.
Det blev jeg så, og jeg husker at der tre uger senere var en funktionel hjemmeside. Hjemmesiden og det bagvedliggende system var simpelt, men så var det måske ikke så simpelt alligevel, for jeg blev beholdt i en rolle, som teknisk hjælper, ikke mindst for de lidt ældre mennesker omkring mig.
En af de store årsager til, at jeg havde ansøgt jobbet opsummeres meget godt ved de ord jeg husker Nils gentog til jobsamtalen og som også i nogen grad kan læses på hjemmesiden idag: ”Vi vil sætte fart på den grønne omstilling, men vi har ikke som forbund en holdning
til hvordan det skal gøres, men vi kan da snakke om det”. Eller noget der minder om: Grøn samskabelse, selv for kapitalisten og klimanægteren – sådan har jeg i hvert fald tænkt det.
Og det var vigtigt, for jeg havde egentligt frasagt mig at ville søge et kommunikativt arbejde, dels af frygt for at skulle hylde et selskabs bæredygtighed, og dels af frygt for, at mit arbejde ville være en ligegyldighed: en plet på hjemmeside ingen læser.
Men jeg synes faktisk samskabelsen, koblet med handlingen, er helt essentielt i forbundet. Det er det, som forbundet gør anderledes end de MANGE organisationer som prædiker dommedag, skyld og moderne afladsbreve i form af bønner (til maven, ikke gud), elbiler og månedlig betaling til organisationer, der ikke laver andet end voksenskældud på olieindustrien, politikere og helt almindelige mennesker.
I min optik er folk råbt op af stolen, de ved at der er problemer. Nu skal de rykke i den rigtige retning – nogle i roligt gangtempo, andre i løb. At vi alle rykker sammen, med plads til vores egne vilkår, er det jeg forbinder med Grønt Omstillingsforbund – Roskilde.
Det har været forbløffende og enormt inspirerende hvor mange forskellige mennesker der, på trods af ikke at være fagpersoner, har bragt deres egne kompetencer i spil for kampen for en grøn omstilling og deres egne visioner for fremtiden. Det vil jeg absolut tage med mig i mine forhåbentligt mange kommende år som fagpersonen der i større eller mindre grad skal samarbejde med, hvad jeg kun kan ønske er lige så håbefulde og handlingsparate fællesskaber som jeg har oplevet i Roskilde.
Jeg vil også være så vovet at påstå de individer og fællesskaber der er her, har frembragt meget konkret handling. En af de tidligste ting jeg husker i arbejdet, var et event omkring Roskildes falaffelmester, som var en konkurrence i hvem der kunne lave de bedste falafler. Jeg husker ikke om falaffelkonkurrencen nogensinde skete, eller om det mest bare blev en uddeling af falafler ved biblioteket, men forbundets arbejde på madområdet har udviklet sig til at inkludere flere tusinde mennesker.
Selvom fællesskaberne og enkeltpersoner omkring arbejdet har været både begejstrede og handlingsparate har det næppe altid ført til mere end møder og tabte opgaver. Det er nok en del af denne type arbejde, hvor frivillighed kommer i klemme mellem hverdagstumult, teknikaliteter og bureaukrati – og det har da om ikke andet belært mig noget omkring det at holde møder og hvor kedelige, og til tider formålsløse, de kan være.
Jeg håber at min efterfølger vil opleve arbejdets mange glæder – især nu hvor tingene faktisk er begyndt at komme op i fart.
Og så siger jeg egentligt op fordi jeg i hast og lyst, har studeret flittigt og nu er ved at være færdig, med snuden i en mere kvantitativ retning, hvor der måske ikke er så meget plads til samskabelse. I mit sind, vil samskabelsen dog fortsat fylde, takket være min tid her hos GO-Roskilde.
God videre rejse – og mange hilsner
Martin
43 sider fyldte med ambition, og straks udsat for heftig kritik, et nyt trepartsministerium med Jeppe Bruus i spidsen og Lars Løkke Rasmussen, som åbner for at bruge endnu flere milliarder – alt sammen på under 3 måneder og tilmed lige henover sommerferien og agurketiden.
Kulstofslagring er kommet meget frem i de senere år- sammen med en ny række forkortelser så som CCU, CCS, DAC, CRT, og med teknologier og koncepter som pyrolyse, skovrejsning, udtagning af lavbundsjord og CO2-fangst. Men hvad ligger der egentligt bag de krøllede fagtermer, og er det til at forklare og forstå for mindre krøllede hjerner? […]
Europaparlamentsvalget er overstået og med alt snakken om et klimavalg for den grønne omstilling, er det måske meget passende at forsøge at vurdere om krydsenes placering vil gøre godt de næste 5 år og om der egentligt var tale om et klimavalg.
Sidste måned skrev jeg om klimatal på fødevarer, hvordan man opgør dem med livscyklusanalyser og hvorfor det kan være svært at finde rundt i. I den forbindelse fik jeg hurtigt kastet scope 1 2 og 3 i gryden. Har du ikke læst, eller har du glemt hvad jeg skrev i hverdagens tumult – så bare […]
Der bliver kastet rundt med klimatal på den ene, anden og tredje ting – og det er svært at holde styr på. Du husker måske skandalen for et par år siden, hvor klimaaftrykket for oksekød var sat lavere end slik og kaffe. Bag skandalen lå hvad der så mundret hedder en livs-cyklus-vurdering eller livs-cyklus-analyse (LCA). […]
