Samskabelse på vej – eller snubler kommunen i sine egne drømme?

Header Credit: Unsplash/Andreas Brunn

I 2024 prøvede jeg at være en rigtig ”mønster-borger” i kommunen. Vi bliver i Grønt Omstillingsforbund-Roskilde jo heldigvis ofte inviteret til at deltage i høringer, og i idé-møder med mere. Og jeg gik til rigtigt mange af disse møder sidste år – om mobilitet i kommunen (eller rettere, viste det sig, om bus-køreplaner), om den nye klima- og energiplan, om frivilliges medvirken, om trivsel, om sundhed (som jo hænger snævert sammen med klima), og – i flere omgange – i Folkeoplysningens Laboratorium, hvor kommunen og de folkeoplysende foreninger prøver at finde vej frem så folkeoplysningen samspiller med og understøtter kommunens indsatser.

Alt sammen som en del af kommunens vision om ”Velfærd skaber vi sammen”, som, hedder det, ”repræsenterer en ambitiøs vej mod et bæredygtigt samfund, hvor alle borgere, medarbejdere, civilsamfund, foreninger og virksomheder aktivt bidrager til at forme kommunens velfærd. Det er nødvendigt, hvis vi skal skabe stærk trivsel og livskvalitet i en fremtid med færre medarbejdere. (…) Det vil kræve grundlæggende forandringer, og vi skal arbejde og samarbejde på helt nye måder i de kommende år”.

Skam få den, der tænker, at det også er en spareøvelse, fordi der vil være færre medarbejdere i fremtiden (og flere og mere krævende ældre…) – og lad mig lige nu lade den tanke ligge. Og lad os også brede perspektivet ud fra klassisk velfærd til byplanlægning, klimasikring, den grønne trepart, mobilitet, energi og forbrug – for også her vil vi vel skulle se grundlæggende forandring i den måde, kommunen vil arbejde og samarbejde på?

Vi er i hvert fald stærke fortalere for at kommunen begiver sig ind i egentlig samskabelse, både når det gælder idé- og politikudvikling, og når det gælder omsætning til konkrete planer, implementering og evaluering.

Men her må jeg melde blankt ud: det har i den henseende været overvejende frustrerende at prøve at være ”aktiv mønsterborger”. På timelange møder har der flere gange kun været lidt – meget lidt – plads til at deltagerne faktisk talte sammen eller havde dialog med oplægsholderne. Idé-faser har været 10-15 minutters seancer mellem seks hinanden ukendte mennesker, som jo ikke når andet end overskrifter i øst og vest, når de også skal finde vej ind i en ny gruppe. Der er blevet talt nok så meget – i flere tilfælde mere – til borgerne end med borgerne. Formål og specifikke mål med seancerne har alt for tit blafret i vinden.

Så selvom forplejningen har været tilpas nøjsom, grøn og velsmagende, tror – og ved – jeg, at mange er gået skuffede hjem, med en følelse af ikke at være inddraget, ikke at være hørt, ikke at have været i dialog. Ordet ”pseudo-inddragelse” har ligefrem været sagt, eller rettere hvislet, gennem ret sammenknebne læber.

På nogle politik-områder – klimaplanen, affaldsplanen – fortsætter man også den ret så virkningsløse formelle inddragelsesmodel: mulige tidlige ide-input – derefter går forvaltningen i sit elfenbenstårn – og når et udkast ligger klar, holder man et to timer langt borgermøde, så boksen om borgerinddragelse kan få sit flueben. Eller man går – af alle steder – direkte på Facebook for at få input omkring solcelleparker, med det forudsigelige resultat at modstanderne (med i øvrigt mange helt legitime synspunkter) får alle muligheder for en ”to-minutters-inddragelse” – ingen saglig dialog, ingen oplæg om fordele og ulemper, bare et opslag på Facebook. Og bagefter ligger man som man har redt.

Samskabelse er meget mere – det inddrager interessenterne i nøje tilrettelagte forløb med klare mål og delmål, med tydelig kommunikation heraf – og med rum til den dybere, mere tidskrævende og undertiden mere tekniske diskussion, som civilsamfund, erhvervsliv, forskere også kan bidrage med, og dermed berige de få kommunal-forvalteres arbejde. Og ja, det tager tid – men det er en investering i mere kvalitet, bedre forankring hos interessenter og interesserede, og bedre politisk legitimitet.

Jeg er faktisk sikker på, at kommunen gerne vil den vej. Men endnu famler man for meget i blinde, og det ville måske være nyttigt at overveje et par simple skridt:

• Hold et fagligt funderet møde om samskabelse i praksis, en fælles læring for politikere, forvaltere og en kreds af interessenter fra civilsamfund, erhvervsliv og forskning.
• Klæd de af kommunens medarbejdere på, der arrangerer eksterne møder eller køber assistance hertil, i hvad praktisk facilitering indebærer – helt enkle og praktiske råd om, hvordan man sikrer deltagelse og dynamik (hvis man altså vil have den), og hvad man skal huske at sikre sig, hvis man køber konsulenter til faciliterings-opgaver. Det er faktisk ikke så svært – hvis man sætter sig ind i det.

Vi tilbyder gerne, kvit og frit, at gennemføre den sidstnævnte seance – vi har folk i vores kreds, der har levet af både at facilitere og holde kurser om emnet.

For Roskilde kommune har brug for at vi skaber en grøn fremtid sammen, og gør det så godt vi kan. Vi kan starte med at lære, sammen, hvordan vi kan gøre det bedre…