Onsdag d. 5. marts havde Grønt Omstillingsforbund i samarbejde med Lokalrådet i Vor Frue arrangeret en energimesse. Igennem et års tid har Grønt Omstillingsforbund sammen med Lokalråd og Oldermænd arbejdet på at få levet en screening for muligheden for fælles varmeforsyning i form af Termonet. Gate21 har lavet en foreløbig beregning, som desværre viser, at et fælles anlæg ikke er mere rentabelt end individuelle varmepumper.
På mødet fortalte Preben Hjulgaard fra Lejre Lokalvarme om, hvordan borgerne i Gevninge på trods af alle odds er tæt på at realisere et termonet.
Bjarke Spliid Hansen fra Energistyrelsens Rådgivningstjeneste fortalte om varmepumper og jordvarme og om, hvad man skal være opmærksom på ved køb af varmepumper.
Jeanette Andersen fra Erhvervsforum/Grøn Puls fortalte om mulighederne for energitjek fra Grøn Puls.
Her er slides fra mødet: